Kormedlemmer fortæller

Korets medlemmer fortæller om, hvorfor de synger i kor og hvorfor Randers Bykor er deres kor

Else Bundgaard:

Jeg havde egentlig aldrig gjort mig det klart, da jeg for et stykke tid siden fik stillet spørgsmålet, hvorfor jeg synger i kor og i Randers Bykor:

Da jeg i 1966 kom til Randers og ikke kendte en mors sjæl i byen, hørte jeg på et tidspunkt om Randers Bykor. Jeg havde altid sunget i kor, først i skolen og senere på seminariet, så det var naturligt for mig at fortsætte, men jeg vovede ikke med det samme at opsøge koret, der på det tidspunkt holdt til på Statsskolen, måske var det først i 1967, jeg fik modet, jeg husker det ikke helt. Koret var langt inde i indøvelsen af et af de store værkerL så det var svært, syntes jeg. Heldigvis blev jeg godt modtaget, og da jeg gav udtryk for, at jeg vist hellere måtte lade være med at stille op til koncerten, fik jeg af andre medlemmer at vide, at jeg endelig måtte tage med, man lærte meget af det, og det ville være en stor oplevelse. - Og det var det! Og sådan har det været lige siden!

Bestemt har det i perioder op til store koncerter været hårdt og meget tidskrævende, når man aften efter aften skulle øve - i Randers, Århus eller et helt andet sted, men belønningen kom, når kirken eller koncertsalen var fyldt og publikum begejstret. Men ikke kun det, det største er nok, når det hele fungerer, og kor og orkester går op i en højere enhed, så hårene på armene rejser sig, og det risler ned ad ryggen - så er alle trængslerne glemt, og man er parat til at tage fat på næste opgave.

Det er dog ikke kun de store opførelser, der kan give gode oplevelser. Mindre koncerter fx i små kirker i oplandet giver også en god følelse, når man mærker tilhørernes glæde ved og taknemmelighed over, at koret stiller op. - Hvem af deltagerne i Canada-turen husker ikke koncerten i Nanaimo, hvor mange af os måtte knibe en tåre eller i hvert fald passe på, hvor i salen blikket gled hen - for ikke at knibe en tåre med tilhørerne?

Men det er nu ikke kun koncerterne, der får mig til mandag aften efter mandag aften at komme i kor. Jeg har altid haft stor interesse for og glæde ved musik og ved at synge, så koret er for mig et sted, hvor jeg kan dyrke denne interesse og mødes med ligesindede, og det er ikke mindst et sted, hvor man under kyndig vejledning og hyggelige former får mulighed for at deltage i og leve sig ind i kendte sange og værker og får kendskab til og oplæring i ukendt musik. - Så der er mange gode grunde til, at jeg fortsætter med at sætte alt andet til side mandag aften for at komme i kor!

 

Else Bundgaard.

Alt